Persondatabehandling

I Taurus Ejendomsadministration behandler vi personoplysninger om både vores medarbejdere, vores kunder og lejerne i de ejendomme, vi administrerer. I alle tre tilfælde vil Taurus være dataansvarlig. Det betyder, at Taurus er selvstændigt ansvarlig for bestemmelse af formålet med at behandle personoplysningerne. Ligesom vi selv vælger de hjælpemidler og databehandlere, vi benytter, og står til ansvar herfor.

 

Fælles dataansvar mellem udlejer og ejendomsadministrator

Ejerne af de ejendomme, vi administrerer, vil også være dataansvarlig i forhold til personoplysninger om lejerne. Der vil derfor i disse tilfælde være tale om fælles dataansvar mellem udlejer og Taurus, bl.a. fordi begge parter har ret til at bruge oplysningerne og har bestemmende indflydelse på formålet med behandlingen.
For at sikre gennemsigtighed i de to parters respektive ansvar, udarbejdes der en aftale mellem Taurus og udlejer, hvori ansvar og forpligtelser fastlægges, bl.a. vedrørende oplysningspligten overfor de registrerede (jf. Persondataforordningen artikel 26, stk. 1).

 

Fortegnelse over behandlingsaktivitet

I henhold til Persondataforordningens artikel 30 skal der føres fortegnelser over behandlingsaktiviteter under Taurus’ ansvar. Vi har derfor i længere tid arbejdet med en komplet kortlægning af behandling af persondata i alle aspekter af vores forretning. Der er således blevet udarbejdet dataflows og arbejdsbeskrivelser, som danner grundlag for en samlet fortegnelse over behandlingsaktiviteter, hvor personoplysninger er eller kan være inkluderet. 

 

Politikker og interne instrukser

Sammen med kortlægningen af behandlingsaktiviteter inkluderer compliance-projektet i Taurus opdatering og udarbejdelse af en række politikker og interne instrukser, bl.a. 

  • IT- og sikkerhedspolitik
  • Kodeks for god digital adfærd
  • Intern instruks vedr. behandling af personoplysninger, herunder sletning og udlevering af data

 

Derudover udarbejdes en privatlivspolitik, der beskriver og informerer om Taurus’ databehandlingsaktiviteter overfor lejerne.

 

Medarbejderne i Taurus deltager alle i arbejdet med Persondataforordningen, ligesom de alle modtager undervisning i forordningen og i ansvarlig behandling af persondata.

Taurus vil desuden gerne opfordre vores kunder og samarbejdspartnere til at sikre overholdelse af Persondataforordningen og kravene til lovlig behandling af personoplysninger. Vi står naturligvis til rådighed for sparring herom.

    

Yderligere information om reglerne i Persondataforordningen kan findes på

Datatilsynets hjemmeside om
EU’s databeskyttelsesreform

Kontakt Taurus

Taurus Ejendomsadministration
Skovvejen 11
DK-8000 Aarhus C
Tlf. +45 86 12 20 20
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

adm sek logo WEB sh 002

Ved at benytte taurus.dk accepterer du, at der anvendes cookies.
Vi anvender cookies til webstatistik og analyse. Cookies er også nødvendige for en række funktioner på sitet, og for at noget indhold kan vises. Læs mere om vores brug af cookies.
Læs mere Jeg accepterer