Studestalden

taurus facade 02 edit 2

Når medarbejderne i Taurus Ejendomsforvaltning møder på arbejde, træder de ind i 150 års historie. Vi har nemlig til huse i Studestalden, en markant historisk bygning i hjertet af Aarhus, der emmer af atmosfære fra en svunden tid.

 

Brændevin og fedekvæg

Studestaldens historie begynder i midten af 1800-tallet. På Mejlgade i Aarhus producerede Liisbergs Spritfabrik brændevin i litervis, og affaldsstofferne blev brugt til at opfede kreaturer i fabrikkens egne stalde. Produktionen gik så godt, at myndighederne besluttede, at fabrikken måtte udvide, så længe det foregik uden for byen.

I 1865 startede byggeriet af det nuværende Studestalden uden for Mejlgades port, vest for landevejen til Grenå. Også dengang vakte bygningen opsigt, både for sit smukke ydre og for de 142 jernsøjler, der bar taget. Jernsøjlerne var et led i en unik brandsikringsløsning, der skulle forhindre høloftet i at vælte ned over studene i tilfælde af brand.soejler artikel

 

Et sus fra fortiden

Efter kvæget forsvandt, levede Studestalden en omskiftelig tilværelse op gennem det forrige århundrede, hvor den blandt andet husede et filmselskab og en tegnestue. Bygningen forfaldt dog senere til en sørgelig forfatning. I 2001 blev den totalrenoveret med bl.a. nyt tag, nye vinduer. Herudover blev der gravet ud omkring bygningen, så den fremstod i sin oprindelige højde.

De 142 jernsøjler er blevet fritlagt og bevaret efter moderniseringen. I dag er de med til at give en helt særlig stemning og atmosfære, som vores gæster kan nyde godt af, når de træder ind ad døren.

Læs mere om bygningen på studestalden.dk

Kontakt Taurus

Taurus Ejendomsforvaltning
Skovvejen 11
DK-8000 Aarhus C
Tlf. +45 86 12 20 20
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Taurus horizontal partner